Contents:
Light
Life
Flowers Despite
Lys
Uregelmæssighed –
Selv om bladene falder
vil der stadig
være liv at hente
bag træerne
Vand
blødende bevægelser
negle i blå, grønne, sorte
og skumhvide –
valget af den blå indgang
fører
ind hvor kærligheder blomstrer
hen af skråningers
tjæreopædende fortider således
at sten kun vanskeligt
kan die –
Svartbagens skrig
sænker sig ned i hjernens huler
svæver gennem den stille luft
og fortaber sig hen
over den underste sø`s
stille vand –
Svartbagens skrig
Svartbagens skrig
forsvinder –
Svartbagens skrig
Svartbagens skrig
forsvinder –
tågerne
bærer slør –
I månens lys
vader værdier
hen over hovedet
øjnes lysstråler
falder i skygger
hen over hovedet
mens skibes sår
rejser i plastic –
hen over hovedet –
Vinden –
vinden –
i skibets sejl –
skibets sejl –
opløste
svæver i vinden
sejlene rummer
flugten –
flugten –
over vandet
tæt ved vandet
vinden
i skibets sejl
opløser
bærer
opløser
bærer
flugten –
Øjne på havet
sejlende
på bløde bølgers
blide bevægelser
glimtende
reflekterende
solens kærlighed
øjne på havet
sugende gule
dansende
rivende
varme –
Ler
læderhårdt glittet
brændt
i røde nordlys
nedhængende tæpper
nethinde omkransende kegle
gennem hvilken
universet falder
i en nektarsø
universets farver
i nektarens sø
farverne
nektarens sø –
sendende fokus
gennem krukkens
sorte hul
vandrende
vandrende
univers
efter univers –
Den del
af den indre
følelse
der stadig
er i stand til
at se
skønheden
uden for –
ubestemthed
rejsende
gennem universer
opløst
opløsning
på vej
tilbage –
Brøds naturlige omrids
isat billeder
fra virkelige liv
væsker –
opløsende former
formere –
amøber –
amøbers ustrukturerede
formerthed
producerende formløshed
til virkelige liv
En sort kat
det ene øje
stirrer ned
fra et hul i loftet
en lem –
det andet
er rådnet væk
en stjerne
lyser svagt
gennem glas
på toppen
af en nøgen bakke
eksploderer en hest
i fixeret græsning
mens musvåger kredser
opad –
Fuglen
i det indre øje
flyver
stilfærdigt
videre –
videre –
ørets fisk
stiger op
fra dybet
enhver tale
standser
omsider –
Liv
En hvid faldskærm
med et enkelt frø
hængende
er landet
på en blå flise –
skal løftes
for at svæve
videre –
et sted
i det tyrkiske –
Stenene
bringer det videre
stenene
i bløde polygoner
bringer lyset
videre
frem
gennem vandet
Liv
plukkes af kaos
i små bidder
så de varer
længere
kærlighed –
plukkes af kaos
i små bidder
så den varer
længere –
varer
længere –
Af dette kaos opstår børn af dette kaos opstår børn hvor to parallelle linjer mødes i mellem tiden imellem to liv flyder en å grøn, grumset, klar langsomt, svingende, brusende men altid videre – altid videre – altid videre – |
Af dette kaos opstår børn af dette kaos opstår børn hvor to parallelle linjer mødes i mellem tiden imellem to liv flyder en å grøn, grumset, klar langsomt, svingende, brusende men altid videre – altid videre – altid videre – |
Bag virkeligheden findes liv
bag virkeligheden findes liv
vildtvoksende bevægelse
fremstår
med bølgende besindighed
ud af intet
legende skønhed rækker
gennem vinden
hvis den ses
bag virkeligheden
bag virkeligheden findes
virkelighed
bag virkeligheden findes
virkelighed –
Lige som enhver anden plante
der lever af lys
og kun kan ånde
i mørke
brænder ildsjæle
med røde, hvide, blå
og efterhånden også
grønne
flammer
men aldrig
sorte
aldrig sorte –
Frihed midt i friheden
i glimt
af smil
fra roterende æbler
med røde kinder
hvirvlende rundt mellem
stilfærdige væsner
og alligevel fremad
i spiral
mod nye søjler
nye verdner
nye liv
Morgenlys
bragte os sammen
på trods af
det umulige
bragte morgenlys
os sammen
Liv
for at genskabe
liv
for at genskabe
kærlighed
at holde kærlighed
brændende
enkelt
uden logik
bare sådan –
Et liv
er aldrig spildt
aldrig –
dets handlinger
vil altid leve
videre
hos liv
der lever
videre –
hen over vinterens
grønne marker –
hen over vinterens
grønne marker
svæver
en kornblå
musling –
Blomster på trods
Grusbunker
er dukket op
på bakkens
grøftekant
og de høje
rødbåndede stokke
er sat
i sving
vi forbereder os
stilfærdigt
på den kommende
vinter
Limsten –
ud af dit hjerte
vokser byen
historisk
de høje huse
de smalle gyder
bøjer vinden, bøjer
solen
det behagelige forår
den vidunderlige duft
af varmt brød
solen –
Min datters smil –
Og vindharpen spiller
dens sørgmodige klokker
i morgenluften
becifret
med mursejlernes skrig
eller tryklufthammerens
evindelige rallen
synger
om klippeduens parasitter
dens fattige slagsmål
for mad
for liv
Og i det inderste bur
bag tre snævre
ringe af jern
banker diamantduens
hjerte
mens dens ubesvarede
poh, poh, poh –
bøn om frihed
flyder umuligt
i skumringen
La chanson traditionnelle
française
vin og café
og lige lidt
hjælper det –
Birketræets blade
er lysegrønne –
når de mærker
kærlige øjne
gør de himlens lys
varmere
lader strålerne
rejse igennem
giver dem farve
giver dem bort –
Lysets
bløde polygoner
danser videre
på væggen –
En sols
opadstigende rødme
fylder en himmels
blå masse –
På jorden
vokser en blomst
lille imellem
tusinder
og fylder
en verden –
Over træernes grænse –
hvor makien visner –
bare marker –
se stenenes form
og varder
der vokser af lys
rustrøde miler
binder jordens bue
til en ukuelig
blå farve –
Lyden
af en plantes liv
høres
ikke kun
mens den vokser
men også
når dens tanker
interfererer
med andre livs
tanker –
En nat
næsten nøgen
kun iklædt
varmt sort mørke
det er vinter
og blomsters dybblå
kronblade smelter
mod stenens
rolige rytme –
stenens
rolige rytme –
stenens
rolige rytme –
Theens grønne blade
breder sig ud
i varmen
og husker
forårets sol
der fik dem
til at pible frem
for at dække
skålens bund
De lyse nætters
måde at lave
mørke på
hvisker tavst
gennem tagrudens
blågrønne
vinduesglas
Birketræets grene
er de eneste synlige
vidner
på vindens bevægelse
af rummets
vægt
vægt som er
bevægelse
bevægelse
som er –
Grænsers
fraktalstruktur
det brændte lers
brudflader
blomster
uden begrænsning
blomster –
hvor formen standser
fortsætter farven
hvor farven standser
fortsætter lyset
hvor lyset standser
fortsætter lugten
luften
vinden
lyden –
Ikke
en kamp
om liv eller død
men om
bevægelse
forandring
Emotioner
der opfattes
gennem sidelinje
sansen
lydløs musik
der bevæger
kronblade
på blå kornblomsters
blomsterkurve
under opvækst
i en ghetto
af langstakket
stråforkortet byg
“Vand
har ikke i sig selv
nogen form”
Dets opgave
er således at reflektere
andres tanker
vands form
må i vægtløs tilstand
og ro
være den perfekte
kugle
på jorden
skabes i samarbejde
med tyngdekraften
selve den blå planets
form –
Nattens mørke
det virkelige mørke
er lysets spejl
fordybelsens
bagtæppe
nattens mørke
det virkelige mørke
spejler lyset –
At være alene
med vinden
vinden
alene med vinden
stille eksistens
levende
i de blå
skygger
lever
En løvsanger kalder
dens bløde fløjt –
at vælge livet –
livet vælger
at vælge livet –
en løvsanger kalder
dens bløde fløjt –
fra birkens varme
grønne farver –
omfavnes liv
af bløde toner –
at vælge livet –
første gang
at plukke
træets frugter –
Alene
uden trang
til selskab
men med
en stærk
indre uro
vokser
I dødens skygge
lever Skønheden
i en verden
af lys og farve
blomstrer Skønheden
substansløst
virkeligheden
bor der
hver dag
fra tid til anden
Skønheden blomstrer!
Se den!
I dødens skygge
bor glæden – uden frygt!
Somme tider
er tiden
for langsom –
eller bevægelsen
for hurtig
Tid er måske
min fornemmelse
for rækkefølge –
at noget
flytter sig
fra et sted
til et andet?
Somme tider
er tiden bare
for langsom
eller også
er bevægelsen
alt, alt
for hurtig
eller også
er det kroppen
der løber
ved siden af
sig selv
og ikke
kan følge
med
Hybenroserne
på strandengen
er for os alle,
som så meget andet.
Mørke og kedelige er de
triste og umådeligt
stikkende
er de
om vinteren
de ser
i den grad
døde ud
på overfladen –
om vinteren –
Alligevel klarer de
den lysegrønne farve
hvert forår
sætter blomstrende
former
der reflekterer
elektromagnetiske bølger
i de mest skønne
rosa og violette nuancer
hver sommer
endelig
producerer de
til lager
hvert efterår
bunker af
vitaminer
mineraler
antioxidanter
energi
og ikke mindst –
smagsstoffer.
Hybenroserne
på strandengen! –
Vinden
under vingerne
vinden –
under vingerne
iklædt
rhodaminrøde
blomster
som stilfærdigt
danner spor
gennem luftens
endelige masse
og viser
flugten
med al ønskelig
tydelighed –
Tiden
et agern
hvor langt
rækker
tiden
egentligt?
Et egetræ
rækker
sine fire meter
i løbet af
et hundrede år
forløser
sine agern
som så
i løbet af
et hundrede år
rækker yderligere
fire meter.
I år
er det
agernår
måske et egern
forlænger tiden
med hundrede meter?
Måske
skifter tiden
i år med
tohundrede meter
for et egetræ?
Det fantastiske sker!
Sker
hele tiden
hele dagen
hvert sekund!
Når det samme sker
tre dage i træk –
bliver det kedeligt,
kedeligt, kedeligt, kedeligt –
Men det sker ikke!
Ikke to sekunder er ens.
Stil skanneren på
50 DPI –
og alting opfattes lynhurtigt,
men du ser kun
overfladen
ensformig
og kedelig –
Giv dig god tid –
stil skanneren på bare
300 DPI
og dybden
detaljerne
fraktalerne
bliver synlige
i flere niveauer
og du vil opleve
at ikke to sekunder
er ens –
Det fantastiske sker!
Sker
hele tiden
hele dagen
hvert sekund
over alt!
Se det!
En gang om året
starter hjulet forfra
en gang om året
begynder det igen
Midt i det sorte
vinterens dybe mørke
hvor stjernerne ses
aller klarest
Blomsterne
er visnet
men de lever
i rødder og frø
Træerne er nøgne
men de lever
askens sorte knopper
bugner
Den absolutte død
som vi begræder
dybt, er blot
en overgang
Det dejlige grønne forår
som vi udmattede
og ulykkelige
i en sensommer
hviskede
farvel –
Spirer allerede
forfra –
En krop
fuld af kærlighed
mærker ikke byrden
En enkelt
undseelig blomst
rød arve
på en tør
knoldet byggetomt –
er nok
når den gror
fraktalt
og fylder
bevidstheden
mod en uendelig
blå grænse
med lys