“The only thing I know for sure
is that I know nothing.”
Med en sådan enkel konstatering
(som tilskrives Sokrates)
afskaffes enhver dogme,
og samtidig giver det mig,
som menneske:
Frihed til at opleve.
Frihed til at vælge.
Frihed til at fortolke
verden individuelt,
gennem mine sanser
(den eneste kendte forbindelse til omgivelserne),
gennem mine erfaringer,
gennem tiden.
Optimal sansning
kræver åbenhed,
årvågenhed
og bevidsthed,
også om de filtre / parader / fordomme
der dannes i internaliseringen
gennem tiden.
At vælge frit
kræver kritisk sans,
vedvarende,
fordi sansningen er
vedvarende,
fordi erfaringerne vokser
vedvarende,
hvorfor valg skal tilpasses
vedvarende
gennem tiden.
Ud fra min øjeblikkelige situation
vælger jeg på denne måde
Oplevelsens Filosofi:
Videnskabsfolk verden over
er tilsyneladende nogenlunde enige om,
at “Big Bang” teorien
indtil videre
er den bedste forklaring
på universets opståen
og bevægelse.
Samt at der før
har været andre “big bang`s”.
Men de mangler en forklaring på,
hvordan det hele begyndte?
Videnskabsfolk er vist nok også
stadig nogenlunde enige om,
at livets opståen og udvikling
kan være baseret på
grundlæggende proteiners opståen
ved f. eks. elektriske udladninger
et eller andet sted i Universet.
Samt efterfølgende
ved arternes tilpassen sig
til miljøerne
gennem tiden.
Jeg vælger
ud fra dette
følgende forklaring / aksiom:
“Naturen”
kaster en “tanke”
ud i ingenting,
lader den eksplodere, bølge og interferere,
danne gasser, galakser, stjerner, planeter,
liv, –
for at se,
hvad der kan komme ud af
dét?!
(Længere vil jeg ikke gå
i religiøs henseende,
ellers ender det bare
med nye krige.)
Og noget af det,
der er kommet ud af dét –
er altså mig.
Ikke som Universets tommelfinger,
end ikke en lillefinger,
bare lidt skidt under en negl et sted.
Men jeg ér der!
Og mens jeg er der,
så længe det varer,
så er det om at nyde det,
dette privilegium kaldet –
liv!
Naturen vil som sagt gerne se,
hvad der kan komme ud af, dét.
Derfor skal der huskes,
opsamles erfaring.
På Jorden
er der af dette tankespind
først i vandet og senere på land
udviklet millioner
af forskellige dyr og planter.
Alle sammen spændende og flotte,
med en genial genetisk hukommelse,
der husker det hele,
og som samtidig
kan drive eksperimentet videre
gennem formering
med mutationer.
Elefanten får unger,
og dé husker medfødt naturligt det hele,
også snablen.
Men den skál have unger,
ellers er det hele spildt – .
Den har ganske vist også en hjerne
med en god hukommelse,
men den virker kun,
så længe elefanten lever.
Den har,
så vidt vi ved,
ikke nogen
historisk hukommelse.
Vi har
som mennesker
også en genetisk hukommelse –
og en hjerne, der virker
så længe vi lever – .
Men – vi har også
en historisk hukommelse.
Vi er i stand til
med vores hænder
at fremstille ting,
der kan holde
i tusindvis af år,
gemme på erfaringer
i tusindvis af år.
Vi kan udvikle
alt fra pyramider –
til rumskibe,
der flyver til Månen
eller Mars,
og arkiverer erfaringer dér.
Vi har
som mennesker
både en umættelig
nysgerrighed / forskertrang – oplevelsestrang
og gode evner for at tænke, reflektere,
filosofere
i stort og småt.
Det gør os ikke bedre
eller mere uundværlige
end alt andet
i denne verden – .
Men det giver os
en speciel opgave:
Vi kan
i vores del af Universet
hjælpe Naturen med
at holde styr på
eksperimentet –
Samle
den enorme mængde erfaringer,
der er udviklet
bare på denne planet.
Som forskere, kustoder og lærere
på et af Universets levende / arbejdende museer
er det vores job,
som mennesker,
at få styr på det hele.
Og –
“At få styr på”, vil sige
at se, lytte, lære
og samle erfaring,
med respekt –
Det betyder íkke – at styre!
(Det fører
som vi ved af bitter erfaring
kun til ødelæggelse. )
Vi skal leve sammen med – ,
ikke beherske!
Og vi skal selv udvikle værktøjet.
Naturen har givet os en krop og en hjerne,
og så lidt tankespind.
Resten
må vi selv finde ud af!
Vi kan efterhånden både tale, fortælle,
skrive, skrive ned,
tegne, male, fotografere, filme, lave video, Cd-rom
m. m. m.
Vi kan bygge huse og samle på ting.
Vi kan som sagt flyve til Månen,
så vi også kan få lidt styr på den.
Og vi har efterhånden også
temmelig god fod
på stjernerne, galakserne,
ja hele Universet.
13 milliarder år tilbage i “tiden”
(hvad dét så end er for noget?).
Eller den anden vej:
Hvor små er de mindste legoklodser?
Atomer, protoner, quarker, elektromagnetiske
bølger?
Og så de kæmpe kræfter
det småskidt gemmer på!
En forsker samler viden om det hele.
En kustode holder styr på, og gang i, det hele.
En lærer giver det hele videre til næste generation.
Og vi er alle sammen lidt af hvert.
Personligt er jeg først og fremmest lærer.
En lærer, det er en,
der har nogle gode oplevelser / erfaringer /
erkendelser
han eller hun gerne vil dele med andre.
Så enkelt er dét!
“Det er jo alt sammen meget godt – ,
men hvad så med
alverdens ondskab,
onde mennesker,
Hitler og Milosevic,
vold, tortur og terror,
krig og ødelæggelse,
død – ?”
I de sidste halvtreds år,
har jeg ikke bare levet,
men også lært / erfaret,
gået i skole, læst bøger, læst aviser,
hørt radio, set fjernsyn,
været menneske.
I de sidste femogtyve år
har jeg yderligere
været socialarbejder
på mange fronter,
oplevet meget
skidt.
Og hele tiden
har jeg forsøgt
at se kritisk
ind bag ved
historie, nyheder
og ikke mindst
mennesker.
Og jeg har både hørt om
og mødt
mange mennesker,
der efter min bedste
overbevisning
ganske alvorligt
har misforstået
en hel del – .
Og ødelæggelser, lemlæstelser,
vold og mord,
eller blot almindelig
hån og vrede
skal aldrig accepteres.
Men ligesom jeg aldrig
har set et spøgelse,
har jeg heller aldrig
hørt om
et fuldbyrdet
ondt menneske.
Det ville også være træls,
hvis der virkelig var ondskab til,
fordi det ville efterlade os
uden håb.
Definitiv ondskab
eksisterer ikke!
Jeg vil ikke skelne
mellem “godt” og “ondt”.
Der er ikke noget
endegyldigt, dualistisk
“enten / eller”.
Men der imod
en evig, fraktal vandring
frem og tilbage mellem
“forståelser” og “misforståelser”.
Sådan er det.
Fordi det føles rigtigt.
Fordi det ikke er
en endelig dualisme.
Men tvært imod rummer
mulighed for forandring.
Også af det enkelte menneske.
Selv af de værste forbrydere.
Misforståelser
kan rettes,
rummer håb!
Og så er mennesker
i øvrigt dejlige,
uanset hvor de kommer fra,
når bare man kigger nærmere!
Rent praktisk
har Darwin vist os
at Naturens princip
for eksperimentets
videre udvikling er
at “den bedst tilpassede
har den største chance
for at overleve”.
Det bedste, vi således
kan gøre lige nu,
i Darwinistisk sammenhæng,
er at tilpasse os
gennem forståelse,
gennem handling!
Og da vi er ved at
drukne
i vores eget skidt,
udrydde arter,
destruere skønheden,
ødelægge eksperimentet –
men samtidig
har teknikken
til forandring,
til at bruge Solen
direkte,
til at klare os
uden gift –
var det måske en god idé
at komme i gang
nu!
Vi kan ikke leve uden kemi.
Vi ér kemi.
Men vi kán faktisk leve
uden giftig kemi.
Vi skal bare beslutte det!
Vi kan ikke leve uden energi.
Vi ér energi.
Men vi har allerede
tilstrækkelig viden
til ufarligt at kunne udnytte
Solen, vinden, bølgerne, Jorden – .
Vi skal bare beslutte det!
Vi kan heller ikke leve
uden Naturen.
Vi ér natur! –
Vi kan ikke leve videre
uden at få børn,
og de ér dejlige,
og det uanset hvor
de kommer fra,
men vi kan begrænse os,
for at give bedre plads
til de øvrige arter
(mængder af børn
verden over
vil gerne adopteres).
Vi skal bare beslutte det!
Vi kan ikke leve uden økonomi,
Men en del af os kan godt leve
med lidt mindre,
så andre kan leve
med lidt mere,
og alle kan leve
lidt sundere.
Vi skal bare beslutte det!
Vi kan ikke leve godt
uden demokrati.
Mennesker
der tænker på, holder af,
hjælper hinanden
ligeværdigt
har det simpelthen bedre.
Og heldigvis
er der mange
gode eksempler
på folkestyre
(jeg lever selv
i et af de rigtig gode).
Vi skal bare bruge det!
Vi afskyr alle sammen
vold og terror
død og ødelæggelse,
fattigdom
(i hvert fald når
det går ud over os selv), –
misforståelsens mangfoldige egoisme –
Men elsker Den Blå Planet,
med dens grønne forår,
og det håb, det bringer
hvert år.
Der ligger mængder af
oplevelser forude,
vi er stadig med i
et fantastisk flot eksperiment.
Hvorfor ødelægge det?
Hvorfor ikke bare
efter bedste evne
deltage?!
