Dear U!
When you, now sober, still hold on to
that ”they” should be thrown out,
the whole gang,
go home to them self
all of them!
Føler jeg det, chokeret,
forvirret,
som bad du mig amputere venstre arm,
blot fordi den har fået sol
gennem det nedrullede vindue! –
Cognitio! –
Oprindeligt
ville jeg bruge ordet
”humanisme”,
men det er
historisk set
for ensidigt centreret
omkring én art.
”Mellemfolkeligt samvirke”
er mere bredt,
mindre belastet,
endnu.
Måske –
burde jeg i virkeligheden
bruge ord som
”mellemnaturligt samvirke”,
eller
”mellemuniversielt samvirke”?
Vi er trods alt
kun én art
ud af millioner.
—
Tænk tanken til ende:
Hvis jeg lukker mine øjne
findes kun mit indre syn.
Hvis jeg sætter propper i ørene
har jeg kun
den indre lyd.
Hvis jeg lukker munden
i forstening / depression,
og mister lugtesansen,
for eksempel på grund af røg,
forsvinder smag og lugt.
Tilbage blandt de ydre sanser
er nu kun følesansen.
Hvis jeg forestiller mig,
at også den forsvinder,
under en eller anden
nervemæssig sygdom,
mister jeg forbindelsen
til min omverden totalt –
Herefter fungerer kun
den kinæstetiske sans,
som fortæller mig
hvor min krop er,
som fortæller mig
hvor jeg går til,
som gør at jeg stadig
kan finde min egen næse,
uden et spejl.
Men også den kinæstetiske sans
lader sig slå ud,
for eksempel af syfilis
i tredje stadium.
Jeg –
vil derefter være alene
svæve frit
i ingenting –
Da jeg er født for længst
og derfor har et lager
af tanker, følelser, oplevelser
vil jeg stadig kunne tænke,
stadigt eksistere –
Alzheimer’s sygdom
kan imidlertid
ødelægge dette lager.
Mit jeg –
vil derefter forsvinde.
Jeg –
vil ophøre med
at eksistere –
Mere skal der ikke til,
så let kan min eksistens
forsvinde –
Centrum for mit personlige
verdensrum
er således
et sort hul
et tomt ingenting –
som alligevel rummer
alting –
i ét stort
kaos –
—
Den første koncentriske cirkel
på vejen ud
af dette sorte hul,
i kampen for at eksistere,
i kampen for
at definere
mig selv
ud af kaos,
er sansning og tænkning,
registrering af omgivelserne,
registrering af,
at der ér omgivelser –
Næste koncentriske cirkel
er opbygningen
af et verdensbillede,
af m´it verdensbillede.
At samle sanseindtryk
i en funktionel logisk sammenhæng.
At foretage den første grove differentiering.
At blive i stand til at se, høre, føle, smage, lugte
hvád det er,
der er omkring mig –
Tredje koncentriske cirkel
er erkendelsen af
min afhængighed
af disse omgivelser –
at jo bedre
jeg hænger sammen med –
arbejder sammen med –
disse omgivelser –
jo mere og jo bedre
eksisterer jeg –
Et samarbejde
er som minimum
tosidigt.
En balance mellem
at lade sig påvirke,
og at påvirke.
Jeg skal således
give mine omgivelser
lyst til
at arbejde sammen med mig
lyst til
at høre på mig.
Og jeg skal selv
være lydhør
og vise lyst til
samarbejde.
Samtidig med
at jeg fremsætter
m´ine behov og ønsker
for m´in tilværelse
for m´in eksistens.
Min eksistens
og velvære
er med andre ord
dybt afhængig
af mine omgivelsers
eksistens
og velvære.
Samtidigt
er det også vigtigt
for mig,
at vide
hvem jeg selv er –
at afgrænse min eksistens –
at definere mig selv –
at definere min omverden –
at udskille subjekt fra objekt –
at differentiere kaos –
så jeg præcist ved
hvem jeg selv er –
Og jeg har behov for
at definere min omverden
i mindre enheder,
så den bliver
overskuelig –
Men min kapacitet,
mine evner,
som menneske –
er begrænset.
Jeg kan ikke overskue
alverden
alene,
uden hjælp.
På denne baggrund bliver fjerde koncentriske cirkel:
”Jeg tilhører – ” –
”Jeg er en del af – ” –
”Jeg er medlem af – ” –
en familie –
en landsby –
en stat –
et samfund –
eller
en fodboldklub,
en kunstforening,
en arbejdsplads –
et samfund –
”Mir”,
et gammelt russisk udtryk,
betyder på en gang
landsby, fred og verden.
Så enkelt kan det siges.
Andre tilhører –
noget andet,
og det glæder mig,
at også de
har fået afklaret
deres eksistens.
Samtidig
gør deres afklaring
naturligvis
min egen definition
af min omverden
nemmere.
Mennesker lever sammen
arbejder sammen
og glæder sig sammen –
til fælles bedste.
Femte koncentriske cirkel
bliver derfor:
Vi samarbejder –
eller
Vi hjælper hinanden –
eller
Vi glæder hinanden –
til fælles bedste,
til m´it bedste –
Samvirke mellem mennesker
er en af de væsentligste forudsætninger
for et godt liv.
Mellemfolkeligt samvirke er
kærlighed og konsekvens.
Kærlighed i betydningen holde af
Kærlighed i betydningen kan godt lide
Kærlighed i betydningen sympati
Kærlighed i betydningen accept
Kærlighed i betydningen positivt samarbejde
til fælles bedste.
Konsekvens i betydningen samtale
Konsekvens i betydningen fælles aftaler
Konsekvens i betydningen fælles spilleregler
Konsekvens i betydningen regler skal overholdes
Konsekvens i betydningen gensidigt hensigtsmæssige sanktioner
hvis reglerne ikke overholdes –
gensidigt hensigtsmæssige –
Mellemfolkeligt samvirke
er det nødvendige grundlag
for samfundsdannelse.
Samfundsdannelse,
til fælles bedste.
Samfundsdannelse lokalt.
Samfundsdannelse globalt.
Mellemfolkeligt samvirke er sociologi
Mellemfolkeligt samvirke er positiv / demokratisk magt
til fælles bedste
Mellemfolkeligt samvirke er uafhængig af tro
Mellemfolkeligt samvirke er uafhængig af ensidig, egoistisk, negativ magt
Mellemfolkeligt samvirke kan begrænses af irrationel, udokumentabel, indiskutabel tro
Mellemfolkeligt samvirke kan begrænses af ensidig, egoistisk, negativ magt
Mellemfolkeligt samvirke kan begrænses af troen på,
at nogle mennesker er bedre end andre
at nogle mennesker har mere ret end andre
at nogle arter –
har mere ret end andre.
Sjette koncentriske cirkel
bliver derfor nødvendigvis:
”Tolerance – ”.
Ud fra mine dybeste
egoistiske tanker –
er det særdeles vigtigt
at enhver har ret til sélv
at definere
sig selv
og sin eksistens.
Alt andet ender med
utilfredshed
hos mig,
og hos mine omgivelser,
og dermed igen
hos mig –
Tolerance er også
kærlighed og konsekvens:
Jeg holder af dig,
og accepterer dig –
og du holder af mig,
og accepterer mig –
Tolerance må nødvendigvis være
et kompromis.
Hvis jeg breder mine behov
for langt ud –
begrænser jeg dine muligheder
for meget.
Hvis du breder dine behov
for langt ud –
begrænser du mine muligheder
for meget.
Altså –
er vi nødt til at indgå
et kompromis,
finde en
balance –
Tolerance er den eneste reelle
samlende faktor
i en samfundsdannelse
lokalt –
i en samfundsdannelse
globalt –
Manglende tolerance
medfører ulighed,
medfører dominans,
medfører undertrykkelse,
medfører utilfredshed.
Manglende tolerance
medfører i sidste ende
når enhver samtale går i stå i forbitrelse –
krig,
død
og ødelæggelse
også for mig –
Jeg har derfor
kun ét valg:
Tolerance er den eneste
reelle
samlende faktor
i en samfundsdannelse
lokalt –
i en samfundsdannelse
globalt –
Tolerance
er min eneste mulighed
for fred –
med mig selv –
Tolerance er min eneste
mulighed for et
godt liv! –
Hvad gør jeg så,
når den gruppe
jeg tilhører,
når den gruppe
jeg har meldt mig ind i –
mener
at en anden gruppe
ikke burde eksistere –
eller i hvert fald
skal passe sig selv,
og ikke forstyrre ”os” – ?
Ja, men –
den ér der jo,
den eksisterer jo,
den anden gruppe –
de er der jo –
de eksisterer jo –
de andre – !
Hvis vi udrydder dem ,
de andre –
hvis vi overhovedet kan
udrydde dem –
vil det efterlade
et selvdestruktivt, sort, tomt hul –
i vores egen,
i m´in egen
bevidsthed –
i m´in
eksistens –
Konsekvensen vil være:
De var der –
som en del af m´in verden –
nu er de der ikke mere –
Det var mig,
der udslettede deres liv –
eller måske var jeg
bare med –
Men det vil forstyrre min fred,
forstyrre min eksistens,
blot at tænke det –
Det vil
ødelægge m´it liv – !
Folkemord,
helt eller halvt,
er ´ikke en løsning!
Tilbage er kun
kompromisset,
tolerancen.
Uanset hvor besværligt,
det kan være.
Hvis min gruppe
ikke indser dette,
må jeg påvirke den,
holde diskussionen i gang,
resten af mit liv
om nødvendigt – !
Jeg har,
egoistisk set,
ikke andet valg – !
Tolerance
og mellemfolkeligt samvirke
lokalt,
og globalt,
er min eneste mulighed
for fred,
for et godt liv,
for en gód eksistens –
Den syvende koncentriske cirkel
på vejen ud
af min verdens
kaotiske sorte hul
bliver derfor –
den aktive diskussion –
en evindeligt fortsat diskussion
med min egen gruppe,
med mine egne grupper,
med andre grupper –
Det ér den eneste vej.
Det skál kunne lade sig gøre.
Jeg er n´ødt til at blive ved.
Jeg kán ikke andet!
Men det er også prisen værd,
egoistisk set!