Tanker om livet og verden i år 2017.
En opdatering til almindelig inspiration.
I anledning af et i år meget omtalt 500 års jubilæum, vil jeg gerne, i al stilfærdighed, slå følgende op på alverdens døre:
1.
Livet er en fantastisk, vidunderlig og smuk gave!
2.
Hvis du ikke oplever dette, så prøv at flytte dit fokus ind imellem.
3.
Man kan traditionelt finde fred i sorgen.
4.
Men man kan faktisk også finde en stille indre fred i glæden over livet, selv på trods af det uhyrlige.
5.
Liv er udvikling.
6.
Liv er her og nu.
7.
Liv er uvurderligt.
8.
Liv i alle dets former skal påskønnes med kærlighed hver dag.
9.
Liv er en del af universets udvikling.
10.
En eller anden ukendt kraft har sat universet i gang og givet de fire naturkræfter (den svage kernekraft, den stærke kernekraft, tyngdekraften og den elektromagnetiske kraft), så vidt jeg ved.
11.
Herefter er udviklingen overladt til sig selv.
12.
Fordi liv er udvikling, skal vores tanker om det hele tiden revideres.
13.
Vi kan godt bruge gammel viden, men kun som inspiration.
14.
At forlade sig på gammel viden alene er et umuligt forsøg på at sætte udviklingen og dermed livet i stå.
15.
Religiøs tro kan umiddelbart virke betryggende, men bygger ikke på aktuelle fakta, og er derfor upålidelig.
16.
Vi er hele tiden nødt til at iagttage nuet og gøre vores egne erfaringer.
17.
Dette er en del af vores meget spændende udvikling.
18.
Menneskenes verden præges nogle steder af krig og vold, af at nogle mennesker forsøger at undertvinge sig og udnytte andre mennesker med fysisk eller psykisk magt.
19.
Dette skal bekæmpes ved, at vi tager det i det aller tidligste opløb, og imødegår det med bred information og oplysning, samt et konsekvent, kærligt og demokratisk “nej”!
20.
Mange mennesker oplever sult og nød.
21.
Mange mennesker oplever rigdom og har evnen til at hjælpe andre.
22.
Ved hensigtsmæssig fordeling af goderne behøver ingen at lide nød.
23.
Vi ved per erfaring at ulighed, fattigdom, sult og nød, hån og dårlig behandling af vore medmennesker medfører en urolig og ubehagelig verden.
Vi har også biologisk udviklet medfølelse for liv i det hele taget, som en samfundsdannende egenskab, der får os til at passe på hinanden –
så det må være en målsætning for os, at flest muligt har det bedst muligt! –
24.
Etiske regler / regler for et godt liv er således nemme at sætte op, for vi ved godt hver især, hvordan vi gerne vil leve, samt hvad der gør os kede af det.
25.
Jeg bliver ked af det, og tænker at andre gør det samme, hvis:
26.
– Mennesker bliver slået ihjel.
27.
– Jeg bliver behandlet aggressivt.
28.
– Jeg bliver bestjålet.
29.
– Der bliver svindlet mod mig.
30.
– Jeg møder uærlighed.
31.
– Jeg møder upålidelighed.
32.
– Jeg bliver hånet.
33.
– Jeg i det hele taget bliver behandlet uvenligt.
34.
Og jeg bliver glad, og har iagttaget at andre bliver glade, når vi møder positiv og livsbekræftende:
35.
– Åbenhed
36.
– Venlighed og smil
37.
– Hjælpsomhed
38.
– Tolerance
39.
– Tålmodighed
40.
– Respekt
41.
– Og lidt ydmyghed
42.
Det er det hele –
Åbenhed mod verden.
Venlighed mod andre og mig selv.
Hjælpsomhed over for andre.
Tolerance over for andre og mig selv.
Tålmodighed med andre og mig selv.
Respekt for andre og mig selv.
Og så lidt ydmyghed over for andre og mig selv og over for Verden i almindelighed.
Det ér det hele –
43.
Som en væsentlig del af vores udvikling har vi fået evnen til at tænke.
44.
Vi kan i vores tanker se fremad og forudse farer.
45.
Og vi kan tænke tilbage og lære af vores erfaringer.
46.
Denne biologiske udvikling er imidlertid ikke færdiggjort, og har indtil videre medført en uheldig bivirkning som vi kalder for rumination.
47.
Rumination betyder egentlig at drøvtygge, som køerne f. eks. gør, når de gylper maden op, tygger den en gang mere, og så synker den igen.
48.
Menneskene er gode til at “gylpe” gamle tanker op igen og igen. Det kan f. eks. være om handlinger fra en fjern fortid, vi stadig skammer os over, eller ugerninger, der er begået mod os, eller en urealistisk frygt for fremtiden.
49.
Dette tankemylder kan være en sand plage, der ødelægger vores nattesøvn, og kan være medvirkende til sygdom / depression.
50.
Særlig slemt bliver det, når vi kæmper imod ruminationen og forsøger at tvinge den væk, hvilket er umuligt, fordi den som sagt er en uheldig bivirkning i vores biologiske udvikling.
51.
Jo mere vi kæmper imod ruminationen, jo værre bliver den.
52.
Jeg prøver i stedet at leve med den som den nu engang er. Acceptere at den er en del af mig.
53.
Denne accept betyder ikke at ruminationen forsvinder, men den dæmpes og bliver lidt som en radio, der kører i baggrunden, hvilket giver mig en mulighed for at flytte mit fokus til andre mere væsentlige nutidige ting.
54.
Med lidt øvelse kan ruminationen lige frem blive en god ven, fordi den er så utrolig trofast.
55.
Vores rumination er sammen med følelsen af skam blevet misbrugt i årtusinder af magtsøgende mennesker til at skabe begreberne “synd”, “skyld” og “straf”.
56.
“Synd” og “skyld” som en stor tung kvælende dyne, der næsten er umulig at komme ud af.
57.
Kun hvis man gør præcis som disse magtmennesker siger og påtager sig sin “straf”, har man en chance, fortælles det.
58.
Synd og skyld har kun ét formål: at nedbryde mennesker psykisk, så de bliver tjenlige til en eller anden form for slaveri.
59.
I den forbindelse er det tankevækkende – at det gamle aramæiske (Jesu sprog) ord for synd betyder at “ramme forbi målet”, at være ufokuseret og ikke nærværende.
60.
Ergo, hvis jeg rammer forbi målet, kan jeg godt ærgre mig og føle skam over det i lang tid. Men det hjælper mig ikke til at ramme bedre næste gang, tvært imod.
61.
Hvis jeg rammer forbi målet / fejler, er der kun en ting at gøre: at se fremad og prøve at gøre det bedre næste gang!
62.
Denne tankegang frigør mig stille og roligt fra den gamle dogmatiske og kvalmende synd og skyld.
63.
Kærlighed til verden, til alle livsformer, til mennesker fylder mere og mere i min bevidsthed!
64.
Bevidstheden om, at jeg med min bevidsthed, mine sanser og mine følelser har fået muligheden for at opleve alt dette – liv! fylder mig med glæde!
65.
Bevidstheden om, at jeg med min bevidsthed, mine sanser og mine følelser har fået muligheden for at erkende alt dette – liv! fylder mig med glæde!
66.
Oplevelse og erkendelse af verden og livet er, sammen med det at give livet videre i kærlighed, for mig det helt centrale formål med min tilværelse.
67.
Og jeg vil nyde det, så længe det overhovedet er muligt!
68.
Hvad der sker efter livet, ud over at mine atomer bliver genbrugt til noget andet, bekymrer mig ikke. Jeg ved jo alligevel ikke noget om det.
69.
De utroligt mangfoldige livsformer over alt hvor jeg går, får mig til at træde forsigtigt for ikke at ødelægge mere end højst nødvendigt.
70.
På samme måde har jeg efterhånden mistet lysten til at spise kød: hvorfor slå noget smukt ihjel, hvis jeg kan klare mig uden.
71.
Planter og fisk spiser jeg. Det er også smukke skabninger, men jeg vil også gerne leve.
72.
Jeg føler mig som et selvstændigt væsen, der deltager i familielivet.
73.
Jeg føler mig som et selvstændigt væsen, der deltager i vennelaget.
74.
Jeg føler mig som et selvstændigt væsen, der deltager i det nationale samfund.
75.
Jeg føler mig som et selvstændigt væsen, der deltager i det globale samfund.
76.
Jeg føler mig som et selvstændigt væsen, der er en del af universet.
77.
Jeg føler mig som et selvstændigt og socialt væsen!
78.
Samtidig har jeg en (biologisk) veludviklet og hensigtsmæssig medfølelse med alle levende skabninger.
79.
Min medfølelse har været bestemmende for mit arbejdsliv igennem alle årene.
80.
Medfølelse er en afgørende sammenhængskraft mellem mennesker.
81.
Medfølelse er et konkret værktøj, der kan slibes og forbedres, i fredens tjeneste.
82.
Jeg kunne aldrig slå mennesker ihjel!
83.
Min medfølelse ville forhindre det.
84.
Venlighed er, lige som medfølelse, en afgørende menneskelig kvalitet.
85.
Når mennesker samarbejder venligt skabes det gode liv.
86.
– I familien, i vennelaget, nationalt og globalt.
87.
Demokrati / folkestyre, hvor mennesker samarbejder venligt og ligeværdigt er den eneste mulighed for et godt samfund.
88.
Demokrati kræver tålmodighed.
89.
Demokrati kræver tolerance.
90.
Demokrati kræver åbenhed.
91.
Der findes andre på kort sigt fristende muligheder, men vores dyrekøbte erfaringer siger, at med ”stærke mænd” / udemokratiske eneherskere, går det altid katastrofalt.
92.
Jeg vil således til enhver tid bekæmpe selvbestaltede egoistiske magthavere – med ord og tålmodighed!
93.
Jeg vil som de fleste andre det gode liv.
94.
I min optik defineret som et liv, hvor flest muligt har det bedst muligt.
95.
I min optik defineret som et liv i venlighed, medfølelse og ligeværdigt demokrati.
Med venlig hilsen
Jens E. M. Mikkelsen