“Når eleven er klar,
vil læreren træde frem.”
– Jeg har været klar nu –
i 44 år,
siden jeg pr. automatik
blev konfirmeret,
og der efter
begyndte at tænke over –
hvad det egentlig var,
jeg havde sagt ja til.
Jeg har været klar nu –
i 44 år,
men ingen lærer
har vist sig.
Jeg har søgt
i alle religioner
og filosofier –
uden at finde noget,
der var troværdigt –
eller som passede
til mit behov –
Jeg har søgt og søgt –
og ventet og ventet og ventet –
Imens –
har jeg studeret –
biologi, geografi,
geologi, astronomi,
fysik, kemi,
arkitektur, håndværk,
mekanik, elektronik,
kunst, musik,
sociologi, psykologi,
filosofi, religioner,
mennesker –
og deres sprog –
med meget mere.
Og jeg har rejst
over den halve
verden –
og oplevet –
bjerge og byer,
fugle og fisk,
blomster og træer,
vand, luft, jord og ild –
og mennesker –
masser af mennesker –
af alle slags –
Og jeg har oplevet
at få familie –
pragtfuldt –
børn – 4 –
pragtfuldt –
børnebørn – 2 –
pragtfuldt!
Jeg har oplevet –
kærlighed – !
Og jeg har oplevet
at verden –
på trods –
er vidunderlig –
at mennesker –
på trods –
er vidunderlige –
Og jeg er kommet til
at holde meget
af denne verden –
og vil meget nødigt
forlade den –
meget nødigt
miste den –
Og det vigtigste for mig –
lige nu –
er blevet at leve og opleve –
lige nu –
ikke i går –
ikke i morgen –
men nu –
i dette øjeblik –
for at få den fulde oplevelse –
så meget som muligt –
jo mere jo bedre –
Og imens
har jeg stadig ventet –
og følt mig
meget, meget klar – – –
Men ingen lærer –
er trådt frem.
Ikke før nu –
Hvor det pludseligt –
går op for mig –
at han – læreren –
har været her –
hele tiden –
Jeg –
er jo min egen –
lærer –
eller rettere:
Verden
er min
lærermester – !
og har været det
siden jeg blev født –
Og jeg bøjer mig dybt –
for denne min
lærermester –
som jeg elsker højt – !
Og jeg vil
bestræbe mig
yderligere
på fortsat
at opleve
denne
Verden –
